Sælger – med kørende showroom til Sjælland
Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling, som er én af autobranchens førende danske aktører? Kan du hjælpe værksteder over hele Sjælland, så de får det rigtige profiltøj, sko mm.?
Så er det dig, vi mangler!
Lige nu søger vi en sælger til Sjælland med egen tøjbus indrettet som kørende showroom. Her bliver du en del af et tæt salgsteam, hvor vi hver dag deler viden og idéer, så vi kan tilbyde vores kunder de løsninger og produkter, de har brug for – har vi det ikke på lager, så skaffer vi det.
Velkommen til au2tøj
Vi har redskaberne klar til dig, så spørgsmålet er: Vil du udvikle eksisterende kunder og opsøge nye til vores kundeportefølje og være med til at udvikle den?
Du bliver kørende sælger til vores kunder på Sjælland, men du er ikke alene – du bliver en del af et team med kollegaer både i Jylland og på Sjælland, hvor du sammen med dine kolleger i Jylland står for at sælge arbejds- og profiltøj til kunderne på Sjælland.
Rådgiv kunderne til at vælge de rigtige løsninger
For at blive en succes i stillingen opbygger du gode relationer til vores kunder. Det er igennem kendskab, at du ved, hvad de har brug for. Du får en specialindrettet kassebil som kørende showroom stillet til rådighed.
Som sælger hos au2tøj vil dine primære opgaver være:
- Opsøgende og vedligeholdende kundekontakt
- Sikre en optimal markedsdækning
- Sikre en tæt kontakt til eksisterende og nye kunder
- Sparring omkring sortiment
- Sikre, at vi bliver etableret stærkere på Sjælland
Samarbejde gør dig bedre
Du er ude hos kunderne hver dag og planlægger selv dine dage.
Erfaring fra tøjbranchen eller erfaring med salg
- Der er flere indgange til stillingen. Du kan være udlært ekspedient inden for tøj og sko, have erfaring som sælger inden for arbejds- og profiltøj eller måske du har erfaring med salg fra en anden branche. Det vl dog være en fordel, såfremt du har erfaring inden for tøj og sko.
- Du kan sætte sig ind i vores kunders hverdag, hvilket gør dig i stand til at forstå, hvilke dele af vores sortiment du skal tilbyde kunderne.
- Du er motiveret til at skabe vækst og opbygge gode relationer – både i det daglige og til arrangementer med kunderne.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Drejer Mølgaard.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 18. april 2023. Tiltrædelse snarest – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Bliv en del af en nyskabende virksomhed
Du bliver en del af en danskejet virksomhed, som følger med i udviklingen og hele tiden arbejder på at udvikle og forbedre vores løsninger. CAC er desuden kendetegnet ved en række stærke værdier – troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og særlige personaleaftaler.
Vi er en del af den danske reservedelsimportør Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN, der blev grundlagt i 1927. Koncernen har omkring 700 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. årligt. Selskabet er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål.